Milena Bonifacini og Bodil Nielsen
6. januar - 11. februar 
2018 
I HUS

Milena Bonifacini og Bodil Nielsen ”I HUS”
6. januar – 11. februar 2018

Det var et tilsyneladende hjemligt miljø, der mødte én, da man trådte ind i Milena Bonifacinis og Bodil Nielsens udstilling "I HUS". Ved at anvende møbler og tekstiler samt andre genkendelige dagligdagsgenstande havde Bonifacini og Nielsen skabt en installation i Møstings Hus’ lavloftede rum, der vækkede genkendelighed. Men samtidig tilføjede de mere eller mindre definerbare værkformer af skulpturelle objekter og tekstiler en følelse af kunstneriske halvfabrikata.

I værkernes særlige stoflighed og detaljer kunne besøgende studere og aflæse genkendelige elementer, der dog i kraft af værkernes udformning og materialitet fik en nærmest abstrakt karakter. Der opstår i denne paradoksale relation en betydningsmæssig flydende zone, og som besøgende kan man fyldes med en undren over kollisionen mellem hverdagsgenstandene, de kuriøse kunstobjekter, farverne og ikke mindst skalaforholdene. Udstillingen pegede med sin titel og sine referencer på den hjemlige sfæres teatralske og æstetiske potentialer, og gav den besøgende et nyt blik på genkendelighedens iscenesættelse.

Begge kunstnere har i en årrække arbejdet med at lade maleriet træde ud af egne rammer for i stedet at udstrække sig i rummet. I Bonifacinis tilfælde ved at lade organiske former materialisere sig uden for maleriets rum i form af papmachéfigurer og malede objekter. Nielsen har inden for de seneste år arbejdet med at lade former og farver udfolde sig i rummet som blomsterbede eller bemalede gulvtæpper.

Bonifacini og Nielsen præsenterer sammen et elastisk værkbegreb, hvor det ophøjede, det kropslige og det stoflige støder sammen og skaber en legende og eventyrlig scene, hvor det hjemmevante forrykkes og anta-ger uventede former.

OM KUNSTNERNE
Milena Bonifacini (f. 1963, Peru) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1982-89 og cand.phil fra Sko-len for Teori og Formidling 1991. Af tidligere udstillinger kan nævnes soloudstillingen ”Fatto a Mano”, Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel 2016 (præmieret af Statens Kunstfond), ”Milena Bonifacini” på Johannes Larsen Museet 2010, ”Formløshedens form” på Randers Kunstmuseum 2008 og ”stjerne sok blis” på Overgaden – Institut for Samtidskunst 2003 (præmieret af Statens Kunstfond). Bonifacini bor og arbejde i Nyborg.

Bodil Nielsen (f. 1957, DK) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1986-93 og Jan van Eyck Akademie, Maastricht, Holland. 1991. Af tidligere udstillinger kan nævnes ”Virkeligheden (indeni)” på Vestjyllands Kunst-pavillon 2015, ”Minimal Baroque” på Rønnesbækholm 2014 (gruppeudstilling) og ”Til vægs” på Charlottenborg 2009 (gruppeudstilling). Bodil Nielsen modtog i 2013 Eckersberg Medaillen for sine mangeårige eksperimenterende undersøgelser af farvens form, udstrækning og lys i en malerisk kontekst. Nielsen bor og arbejder i København.

Om udstillinger

Møstings Hus viser 6-8 udstillinger årligt.

Der præsenteres både kunstnere, der har været en del af kunstscenen i en årrække, samt unge up-coming kunstnere. Udstillingerne dækker et bredt spekter af udtryksformer fra maleri, fotografi og video til skulptur og installation.

Kunstnere, der ønsker at udstille i Møstings Hus, skal sende en ansøgning, hvilket du kan læse mere om her.

Få vores nyhedsbrev

UDSTILLINGER GENVEJE ÅBNINGSTIDER FLERE OPLEVELSER KONTAKT FØLG OS
Kommende                 
Presse                        
Foto og Film
Nyhedsbrev
Tirsdag-søndag 11-16
Lukket i juli                      
Frederiksbergmuseerne
Museumsruten
Læs om fællesbillet
Andebakkesti 5, 2000 Frb +45 69 13 80 90

facebook icon Instagram Logo QualiT Reviews 

 

 

Møstingshus bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik.